Check out my shop!

Antal og estimering

Den her lille aktivitet lavede vi en formiddag i hjemmeskolen.

Opgaven lød: “Hvordan vil du finde ud af, hvor mange, der er?”

Vi brugte:

Vægt, papir, blyant, diverse beholder, små og store perler og Trælegetøj (sidstnævnte er modtaget i gave af Fritrolderi).

Vi lagde ud med at veje enkelte af de store perler, men fandt hurtigt ud af, at vægten enten ikke kunne måle få perler af gangen, eller at den ikke var præcis nok på de små målinger.

Derfor lavede vi forskellige målinger med hhv. 12, 24, 48, osv. perler. Ved hver måling, regnede vi ud, hvad 1 perle ville veje. Og til sidst tog vi et gennemsnit, som vi angav til vægten på 1 perle. Derefter vejede vi alle perler og regnede ud, hvor mange, der måtte være, hvis vores målinger, var korrekte.

Med de største af tingene (trælegetøj og store perler) talte vi efter om vores resultat var rigtigt.

Opgaven kunne også have startet ud med at estimere: “Hvor mange tror du, der er?”.