Check out my shop!

Fluen på væggen

Mange børnematerialer om autisme fokuserer ret entydigt på de mere udfordrende aspekter. Tit henvender bøgerne sig til neurotypiske (ikke-autistiske) børn, med det formål at forklare autistiske børns adfærd for dem.

Måske er der et behov for dén slags bøger, men for mig føles de ofte stereotype og potentielt stigmatiserende. Når jeg læser med autisme-brillerne på (jeg er selv autist), kan jeg dels ikke genkende mig selv, men jeg tænker også, at bøgerne potentielt kan bidrage til mere negative selvfortællinger hos autistiske børn, når der fokuseres på særlig adfærd. Bøgerne kan garanteret også noget andet, bl.a. føre til samtaler om emner, der ellers kan være svære at tale om. Men jeg tænker, at det er en god idé at træde varsomt, og jeg møder sjældent bøger om emnet, som jeg synes gør det godt.

Den her bog, ‘Fluen på Væggen’ af Claus Nivaa, synes jeg imidlertid er ret fin. Den handler om en flue, som kan flyve ind i folks hoveder og opleve, hvad der sker derinde. Fluen starter ud med at prøve forskellige slags voksne menneskers hoveder, men finder ikke rigtigt noget, den er interesseret i. En dag får den øje på en dreng, der sidder og nynner mens han leger med en pind. Fluen bliver nysgerrig og flyver ind i drengens hoved. Derinde oplever den alle mulige vidunderlige ting: lyde, indre musik, dufte, fantasifortællinger. Den hører også drengens indre stemme fortælle om sociale udfordringer, særlige interesser, mm. Fluen holder af at være i drengens hoved og beslutter sig for at blive.Bogen kan lånes på biblioteket. Fortæl mig endelig, hvad du synes, hvis du læser den.

Kan du anbefale andre materialer, der lægger op til samtaler om diversitet?