Purka Pindsvins Påskehygge. Fungerer lidt som nissebreve – bare med påske og kun i 4 dage.
Åske Påskehare har travlt i år, og derfor har Purka Pindsvin lovet at hjælpe med at sprede lidt påskehygge.
I 4 dage lægger Purka et lille brev til barnet med noget påske-relateret. På den sidste dag, arrangerer hun en lille, hyggelig påske-skattejagt.
(vær opmærksom på, at jeg også har denne påskeskattejagt)
Hvordan bruger du Påskebrevene?
Én gang dagligt lægger du dagens brev frem, sammen med eventuelle materialer.
Det er uddybet i vejledning, hvad der skal gøres de enkelte dage.
Brevene er skrevet, så der er plads til, at I kan tilpasse det til jeres overskud den pågældende dag.
Måske skal det være helt simpelt en dag, og så kan I nøjes med at tale om det, der står i brevet, og evt. vise Purka et billede af dét, som hun spørger om (for eksempel, hvordan en Påskehare skal se ud, eller hvordan man kan pynte et påskeæg). I kan også vælge at farvelægge en af de tegninger, der hører med. En anden dag har I måske bedre tid til at gå krea-amok. Det er ikke specificeret i brevene, hvad det er I præcis skal lave.
Hvordan fungerer Påskeskattejagten?
Barnet følger små skrevne beskeder med ledetråde, for at finde poster, som du har placeret rundt omkring.
Du kan vælge, at der skal være en lille opgave ved hver post, som barnet forsøger sig med, før de får næste ledetråd.
Der hører en række nemme opgavekort med til materialet. Dem kan du vælge at bruge, eller du kan skrive dine egne idéer på Tillægskortene. Et par eksempler fra kortene er: “Find noget gult” eller “Kravl en tur”. Det kan også være, at opgaver ikke lige er sagen, eller at overskuddet ikke er til det, og så kan I sagtens nøjes med bare at følge ledetrådene og finde skatten.
Ledetrådene skal du selv finde på og skrive på Tillægskortene. På den måde kan du tilpasse det til lige præcis det sted, I er. Med til materialet hører en idéliste til, hvor du kan gemme posterne. Du kan enten vælge at skrive stedet, for eksempel: “Næste post finder du under din hovedpude” eller mere som en gåde: “Næste post finder du der, hvor du drømmer”.
Til slut finder barnet en skat, og hvad dét er, er helt op til dig? Skal det være noget spiseligt? Noget legetøj? En påskefigur? Der er mange muligheder.
Hvis I har jeres egne påskeskattejagts-traditioner, er I selvfølgelig velkomne til at gøre helt som I plejer. Det er der masser af plads til.
Materialeliste:
Der er ikke noget, I er nødt til at anskaffe jer på forhånd, ud over det udprintede materiale og en lille skat til skattejagten. Men det kan måske være en god idé at have:
- Evt. en lille hyggepåskegave til kyllinge-eftersøgningen på dag 2.
- Noget at gemme ledetråde og opgaver i til påskeskattejagten, fx. påskeæg, der kan åbnes, små poser, plastiklommer, el.lign. og eventuelt snor til at hænge det op med.
- Remedier til de opgaver, I vælger at bruge til skattejagten, fx bolde, noget at kaste bolde ned i, snor til at lave liner, flasker til at lave boldmål, æg, papir og farveblyanter, noget at klatre på, et papir med et regnestykke).
- Kreasager, for eksempel karton i påskefarver, fjer, rulleøjne, limstift, saks, mv.
Hvem er Purka?
Purka er en figur, som oprindeligt stammer fra mine Nissebreve, så hvis dit barn har læst dem, kender de allerede til hende. Hvis ikke, er det ikke noget problem. Historien er skrevet, så I sagtens kan bruge Påskebrevene uden at kende til resten af historien.