Vil du samarbejde med mig?

Siden her kan indeholde reklamelinks. Hvis du køber noget via et af dem, støtter du samtidig mit arbejde med en procentdel.

Hvorfor har jeg oprettet reklamelinks?

Jeg er autist, og forventer ikke, at jeg kommer til at arbejde på almene vilkår. Det har jeg ikke nok daglige ressourcer til.

Så efter en længerevarende sygemelding har jeg valgt at række ud, og tilbyde jer en procentdel af salget via reklamelinks, hvis I har lyst til at hjælpe med at reklamere for mine ting.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig, så vil jeg svare så godt, jeg kan.

Hvad kan du reklamere for?

Du er velkommen til at reklamere for alle mine produkter, både digitale og fysiske (fx illustrationer, kort, mv).

  • Måske har du allerede købt noget hos mig? Så er det oplagt at reklamere for det.

  • Måske synes du bare, at jeg laver nogle gode ting, selvom du ikke har købt noget? Så reklamerer du bare for det (skriv evt. til mig, hvis du har brug for billeder)

  • Hvis din profil eller hjemmeside har en vis størrelse, og vi er et godt match, kan vi også finde ud af noget med produkter for omtale. Bare husk, at det skal kunne betale sig for dig – du skal nemlig betale skat af de gaver, du modtager.

Hvordan reklamerer man bedst?

Først og fremmest er det et lovkrav, når du får noget for det (fx som her, hvor du får procenter af salget), at du gør opmærksom på, at du reklamerer, ved eksempelvis at markere dit opslag eller story med et tydeligt ‘reklame’.

Det er også vigtigt, at det, du reklamerer for, giver mening for dig og dine følgere.

Hvis du deler på Instagram, så sæt gerne et direkte reklamelink i din profil og/eller story. Jo nemmere det er for folk at klikke sig direkte ind, des større er sandsynligheden for et salg.

Hvad kan jeg forvente at tjene?

Det er meget forskelligt. Jeg reklamerer selv for andre virksomheder på den her måde, og har gjort det i nogle år nu. Det giver et lille supplement til min øvrige indtjening, men det er ikke noget, jeg bliver rig på.

Du skal betale skat af beløbet. Hvis du har en virksomhed, eller hvis du tjener mere end 50000 om året, kommer der også moms på. Husk at tjekke hos SKAT for at være helt sikker på, at du gør det rigtigt.

Hvordan starter man?

Du opretter en konto hos Partner-Ads (se mere via linket), som er dem, der varetager alt det tekniske for mig. Jeg har selv brugt dem i nogle år.

Her kan du vælge imellem en masse virksomheder, som du kan reklamere for – bl.a. min – og til gengæld får du så en procentdel af det salg, der sker via dine personlige links.

Når din konto er oprettet, kan du begynde at ansøge under ‘Se Programmer’.

Mit program finder du ved at søge på majkenvandijk.dk

Når du vil linke til min webshop eller et produkt, trykker du på mit program, og scroller ned til det sted, hvor du kan kopiere links.

Hvad med pengene?

Når du har optjent 100 kr, bliver beløbet udbetalt til din bankkonto (der udbetales i starten af måneden. Januars indtjening udbetales i marts, februars udbetales i april, osv.).

Husk, at du skal betale skat, ligesom ved enhver anden indtjening.

Har du spørgsmål?

Jeg svarer gerne, hvis jeg kan, og hvis ikke, så er de rigtig søde til svare hos Partner-Ads.

På forhånd tak

Tusind tak til jer, der har lyst til at give en hånd med at få spredt ordet om min lille biks. Det betyder alverden og jeg værdsætter det så meget.

Bedste hilsner,

Majken van Dijk